Afspænding - Gratis download af afspændingsøvelser

 
Afspænding er en guidet gennemgang og afspænding af kroppen, som foregår til enkle instruktioner. Du sidder eller ligger og har muligheden for at komme i en dyb afslappet tilstand. Afspænding er godt til at få fornyet energi efter en travl dag, og kan  være med til at modvirke stress.
 
I hverdagen kan det være svært at skabe plads til indre ro og fordybelse. Nedenstående øvelser kan puttes ind i hverdagens små huller fx i bussen eller mens maden er i ovnen. Gør hvad du kan for ikke at blive forstyrret inden du starter: sluk mobilen, meddel at du ikke vil forstyres de næste minutter o.s.v. Skulle du blive forstyrret fortsætter du blot med øvelsen, når forstyrrelsen er forbi.
 
Lyt til de forskellige øvelser og vælg den/de der passer til dig. De første gange du laver en øvelse kan den virke uvant, og du bliver måske rastløs eller fyldt med tanker, men vær tålmodig med dig selv, det bliver mere naturligt, når du har lavet øvelserne nogle gange.
 
 
afspænding kan du hente en enkel afspændingsøvelse af ca. 14 minutters varighed i mp3-format. Afspændingen er en kropsgennemgang (også kaldet kropsscanning) og kan laves siddende eller liggende. Samme afspænding med et minuts musik ca. 15 minutters varighed.
 
afspænding med visualisering (drømmerejse) kan du hente en enkel afspændingsøvelse med afsluttende visualisering. Hele øvelsen har en varighed på ca. 17 minutters og er i mp3-format. Afspændingen er en kropsgennemgang (også kaldet kropsscanning) og kan laves siddende eller liggende. Visualiseringen er en guidet rejse til dit helt eget private sted, hvor du kan opleve ro og tryghed.
 
progressiv afspænding kan du hente en progressiv afspænding af ca. 7 minutters varighed i mp3-format. Indholdet af afspændingen er hentet fra: Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.
 
 
Hvis du falder i søvn under øvelserne får du stadig noget ud af dem. Du kan øve dig i ikke at falde i søvn ved at lade din ene underarm stikke i vejret (du kan ballancere den så det næsten ikke kræver noget). Hvis du så falder i søvn vil underarmen falde, og du vil blidt vågne, rejse armen igen og fortsætte øvelsen. Efter nogle gange vil det ikke være nødvendigt for dig længere, så har du lært ikke at falde i søvn.
 
Hvis du har kommentarer, forslag el. lign. til øvelserne, efter at du har hørt dem, vil jeg meget gerne, at du sender dine kommentarer til mig.
 
 
Filerne må downloades og bruges af alle. De må dog ikke videresælges og ved professionel brug skal kilden (www.thuesen.net) oplyses. Afspændingerne er indtalt af Per Thuesen og produceret af Kent Ebbesen. Musikken er komponeret og produceret af Kent Ebbesen. Alle rettigheder tilhører Per Thuesen.
Per Thuesen | CVR: 34375860 | Højbjergvej 11, 8920 Randers NV  | Tlf.: 30 280 240 | terapi@thuesen.net